Unik herskabsvilla beliggende på Strandvejen med en fantastisk udsigt over vandet og Aalholm Slot. Udsigten kan nydes fra flere af husets rum, ikke mindst fra terrassen, som er i direkte forbindelse med husets stue. Ejendommen kan også anvendes som fritidsbolig via flexboligordningen. Huset ligger tilbagetrukket fra vejen med en forhave, der har flotte bede samt fliseområde og carport. Fra carporten har man mulighed for at gå direkte ind i husets store kælder, hvorfra der er en trappe op til huset. Man kommer fra husets hovedindgang ind i en entré med garderobeplads, en god kvartssvingstrappe op til førstesal samt indgang til opholdsstuen. Den store lyse stue har en skøn udsigt over indsejlingen til havnen og slottet, og en dobbelt terrassedør giver adgang til den store terrasse, hvorfra man har 180 graders havudsigt - og hvor man kan se solen gå ned over skov og kyst. Køkken og spiseafdeling står i åben forbindelse med stuen, så udsigten kan nydes, når maden tilberedes og spises - en kombination, som gør stue/køkken til det naturlige centrum i boligen. Køkkenet er forbundet med en mellemgang med stort køle- og fryseskab (begge Miele). Alle hvidevarer medfølger. I mellemgangen finder man trappen til kælderen samt udgang til haven bag ved huset. I haven er der en fliseterrasse og et smukt staudebed. I stueetagen finder man et nyt, lækkert flisebadeværelse med gulvvarme, stor bruseniche, toilet og håndvask. Derudover er der i forbindelse med stuen yderligere en stue mod haven, som pt. bruges som kontor. Førstesalen rummer tre værelser. To store værelser, begge med lille altan med udsigt til vandet og slottet. God skabsplads. Tillige et mindre værelse mod haven. Pænt flisebadeværelse med bruseniche, toilet, gulvvarme, samt håndvask i skabsarrangement. Repos med trappe til stort andensalsrum, som kan benyttes til mange overnattende gæster eller legerum. Kælderen indeholder flere depotrum bla.vaskerum og værksted, hvorfra man har adgang til garagen og carport. Nysted er en charmerende og hyggelig havneby, med et fint udvalg af butikker og restauranter