Skovstræde 15, 4880 Nysted

Spændende landsted

Et lækkert landsted beliggende i smukke landlige omgivelse med kig til Østersøen og kun få km fra Nysted by, med indkøb, skole og fritidsfaceliteter, samt ikke mindst det charmerende by- og havne miljø. Selve stuehuset er opført i røde mursten med tegltag og de gode tilbygninger giver mange anvendelses muligheder.

Boligen indeholder: Vindfang til entre med trappe til 1. sal og adgang til fyrrum med oliefyr og lille kartoffelkælder. Badeværelse med toilet og håndvask samt install. for vaskemaskine. Lækkert IKEA køkken i hvid med en god skabsplads. gennemgående for ejendommen er gode plankegulve, flotte fyldningsdøre samt hvide lofter. Stor spisestue hvorfra man har udgang til gårdspladsen, lys og god opholdsstue med en Andersen brændeovn, mellemgang med indbygget højskabe til soveværelset.

1.sal:
Repos med væg til væg tæppe og skabe, en hyggelig sauna, badeværelse i vinyl med bruseniche, toilet og håndvask nedfældet i skabsarrangement. TV-stue eller fordelingsrum til 3 rigtig gode børneværelser, hvoraf 2 har kig over markerne til Østersøen.

Tilbygningerne:
Er i en god stand og indeholder: flere depotrum med listeloft, gl. stald og lade med porte samt isoleret lille værksted.

Selve grunden er med gårdsplads belagt med perlesten, flere terrasser, en lukket have med græsplæne samt et fiskebassin med buet gangbro. Endvidere findes seperatliggende glas pavilion .

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.